For lidt fart på kommunale
veje og broer

Tekst: Finn Bruun
Foto: Vejdirektoratet

Foto: Vejdirektoratet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kulegraver hvert fjerde år tilstanden af hele den danske infrastruktur. Sidste review kom i 2012, og her midtvejs mod næste review ser det fornuftigt ud, både når det gælder banenettet og kloakering/vandhåndtering. Kommunale veje og broer giver derimod panderynker.

Adm. direktør Henrik Garver, FRI.

Adm. direktør Henrik Garver, FRI.

Selvom adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI under DI, Henrik Garver, er pænt optimistisk, når det gælder udvikling og investeringer i den danske infrastruktur på såvel vedligehold som nybyggeri, så har han svært ved at få øje på, at kommunerne prioriterer det nødvendige løft af de lokale veje og broer
Bedre ser det ud på to andre store områder, der er med i FRI’s infrastrukturreview, ”State of the Nation”, hvert fjerde år: På kloak- og spildevandsområdet ser et mangeårigt efterslæb ud til at blive hentet, og både jernbaner og letbaner har prioritet frem mod næste review i 2016.
Et 4-års interval i review’ene, som er akademiske studier, giver måske ikke højaktuelle tal her og nu, hvor den seneste analyse er to år gammel og den næste kommer om halvandet år. Men infrastrukturopgaverne er så langsigtede, at Henrik Garver ikke mener, at effekten af dem kan måles fyldestgørende med kortere intervaller.
”Hvis vi ser på hvilke områder, der burde prioriteres ud fra deres tilstand i den seneste analyse og vurderer den forventede effekt af nogle af de større offentlige og private investeringer, der er foretaget i infrastrukturen, så kan vi have et pejlemærke af trenden frem mod næste analyse i 2016”, siger Henrik Garver, der særligt er bekymret for de kommunale veje og broer.
”Her kunne vi se, at tilstanden var blevet forringet, så kvaliteten af de kommunale veje og broer var lavere i vores 2012-analyse end i 2008-analysen. Og når vi kigger på de kommunale investeringer i veje, broer og lokal infrastruktur, som er gennemført i de seneste år, så er der ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at se et løft i 2016-analysen”, siger han, selv om der jo er et år endnu at løbe på.

Klimatilpasning
”Et af de områder, hvor jeg forventer, at vi vil se et løft efter store problemer, er inden for kloakker og spildevand, herunder også regnvandshåndtering. Der har vi generelt haft et massivt efterslæb, men der er ved at ske en forbedring. Vi havde en kritisk tilstand i vores 2012-analyse, som dog var lidt bedre end i 2008. I 2016 forventer jeg, at vi vil se et yderligere løft i tilstanden. Det sker med afsæt i den nuværende investeringshorisont ud fra det fokus, der er på området. Omvendt er det ikke min forventning, at vi i 2016-analysen vil være kommet det fulde efterslæb til livs.”
Hans vurdering hænger sammen med den synlighed, som store regnmængder de senere år har skabt omkring problemet, og som gør klimatilpasning til en prioritet, hvad enten det er større kloakker, grønne modtageområder eller andet, der skal satses på.

Timeplanen rykker
”Jernbanenettet er interessant både i form af letbaner, regionalbaner og intercitytrafikken. Her så vi et tydeligt kvalitetsløft fra 2008 til 2012 i kraft af en række markante investeringer i den kollektive trafik ikke mindst i jernbanenettet, og der forventer jeg, at der vil ske endnu et løft”, siger han.
”Det er jo interessant at se i hvilket omfang nogle af de timeplans-investeringer, som man tager hul på, slår igennem som bedre infrastruktur. Skinneforbedringerne på Sjælland i forhold til at forbinde Femern burde også give et løft i karakteren. Man kommer jo fra et relativt lavt niveau i starten af 00’erne, men stille og roligt får man løftet skinnenettet til noget, der kommer til at blive fornuftigt, fremtidssikret og vedligeholdt”, siger Henrik Garver.

Der er lukket for kommentarer.