Grønnere byer med bedre kollektiv transport

Tekst: Jess Ulrik Verge
Aarhus får en grønnere midtby, når letbanen åbner i 2017. Her lægges grunden til skinnerne i Banegraven. Foto: Jens Hasse

Aarhus får en grønnere midtby, når letbanen åbner i 2017. Her lægges grunden til skinnerne i Banegraven. Foto: Jens Hasse

Bæredygtig byudvikling er tæt forbundet med trafik og mobilitet. I regionernes og kommunernes udspil og mobilitetsplaner ser man et ønske om at bringe de forskellige transportformer i tæt samspil.

Danske Regioner har i de senere år haft særlig fokus på at anlægge et helhedsperspektiv på den kollektive trafik. Dels gennem en koordinering af den kollektive trafik, dels ved at se den kollektive transport i sammenhæng med andre transportformer.
Koordinering af busser og tog har eksisteret siden 1970’erne, og dengang handlede det mest om at få tingene til at hænge sammen til gavn for passagererne.
Det handler det også om i dag, men de stigende trængsels- og klimaproblematikker er med til at gøre helhedsperspektivet mere aktuelt end nogensinde.

Regionalpolitisk direktør i Danske Regioner Gitte Bengtsson.

Regionalpolitisk direktør i Danske Regioner Gitte Bengtsson.

Alternativ til bilen
“Vi kan ikke klare os uden den kollektive transport, hvis vi skal løse trængselsproblemerne. Og hvis vi også skal nå de fastsatte reduktionsmål for udledning af CO2, skal der ske en udvikling af den kollektive trafik, så den bliver et alternativ til bilen,” siger Gitte Bengtsson, der er regionalpolitisk direktør i Danske Regioner.
“Det, som optager os, er at øge mobiliteten eller den samlede pendling. Det handler om koordinering, men også om fleksibilitet, information og om at gøre spildtid til nyttetid.”
“I hovedstaden har vi støttet meget op omkring samarbejdet mellem Movia, DSB og Metroen. Formålet er at skabe en samlet organisation for den kollektive transport i hovedstaden. Passagererne er jo ligeglade med, om den eller de transportformer, de benytter til rejsen, er statsligt, regionalt eller kommunalt finansieret. For dem handler det om én, samlet rejse,” siger Gitte Bengtsson.

Professor og trafikforsker Mogens Fosgerau, DTU.

Professor og trafikforsker Mogens Fosgerau, DTU.

Billig CO2-besparelse
Netop samspillet mellem transportformerne kan bidrage til CO2-besparelser, mener professor og trafikforsker Mogens Fosgerau fra Danmarks Tekniske Universitet.
“At koordinere busser og tog er en ret billig måde at spare CO2 på, fordi effekten for passagererne er høj. Vi ved fra undersøgelser, at det er en belastning for passagererne at skulle skifte. Det ses af, at et skift vejer ret tungt i den samlede beslutning om at foretage rejsen. Ét skift vejer lige så tungt som ti minutters transporttid, så det er altså en stor barriere,” forklarer Mogens Fosgerau.
Han tilføjer, at information og rettidighed også er med til at reducere barrieren.
“Alt hvad man kan gøre for at forsikre trafikanten om, at toget eller bussen holder og venter, når man skal skifte, vil gøre kollektiv trafik mere attraktiv for de rejsende og kan derfor være omkostningseffektivt i forhold til CO2-regnskabet,” siger Mogens Fosgerau.

Det rigtige samspil
I Frederiksberg Kommunes mobilitetsplan er der fokus på at bringe de primære kollektive transportformer – bus, S-tog og Metro – i samspil på den rigtige måde.
“For at den kollektive transport kan være et attraktivt og effektivt alternativ er det afgørende, at de kollektive transportformer – bus, S-tog og Metro – spiller godt sammen. De skal supplere hinanden og ikke konkurrere mod hinanden,” siger Jan Bøge Sørensen, der er chef for Vej og Park i Frederiksberg Kommune.
Han tilføjer, at Metro- og bane-stationerne skal fungere som generelle knudepunkter for den kollektive trafik.
“Desuden supporter vi dette overordnede system med vores “Frederiksbergbusser”. Det er lokale fødelinjer, der bringer passagererne ude fra beboelserne og ind til knudepunkterne eller de store buslinjer,” forklarer Jan Bøge Sørensen.

Mads Holm-Petersen, mobilitetschef i Aarhus Kommune.

Mads Holm-Petersen, mobilitetschef i Aarhus Kommune.

Letbanen skal aflaste
Som i hovedstaden er der i Aarhus udfordringer i form af stigende trængsel.
“I nogle områder af byen vil der blive arbejdet på en fredeliggørelse og i andre områder vil trafikken blive intensiveret,” siger Mads Holm-Petersen, der er mobilitetschef i Aarhus Kommune.
Han peger på letbanen, der åbner i 2017. Den skal aflaste højt trafikerede korridorer og imødekomme det voksende antal af pendlere til og fra de store arbejdspladskoncentrationer.
“Parallelt med etableringen af letbanens første etape arbejder vi intensivt med planlægningen af letbanens næste etaper, idet et sammenhængende letbanesystem er afgørende for mobiliteten i Aarhus,” siger Mads Holm-Petersen.

Der er lukket for kommentarer.