Hvor er infrastrukturen
på vej hen?

Tekst: Lise Evald Hansen

Magnus Heunicke, Transportminister. Foto: Folketinget

Magnus Heunicke, Transportminister. Foto: Folketinget

En rapport fra Finansministeriet har netop vist, at investeringerne på transportområdet i disse år ligger på et historisk højt niveau. Hvad er de politiske visioner bag, og hvad vil fremtiden – måske – bringe? Vi har spurgt transportministeren og Folketingets trafikordførere.

Transportminister Magnus Heunicke, hvordan vil du sikre størst muligt udbytte af investeringerne?
”Denne regering har foretaget nogle afgørende investeringer i infrastrukturen, blandt andet ved at afsætte 28,5 mia. kroner i Togfonden DK til at bringe den danske jernbane helt frem i det europæiske førerfelt. Vi får hurtigere og mere miljørigtige tog, en fuld elektrificering af jernbanen samt en timedrift imellem landets største byer.
Vi har også fundet penge til nye letbane-projekter i Odense og Aalborg, en udvidelse af metroen i København og vigtige investeringer på en række veje, hvor trængslen er kritisk. Nu venter der et stort og vigtigt arbejde med at gøre de besluttede investeringer til virkelighed. Her har jeg fokus på, at vi hurtigst muligt kommer i gang med at give danskerne mærkbare forbedringer i dagligdagen.
Det er vigtigt, at vi er fælles om at gribe de muligheder, som tegner sig. Det er Femern Bælt-forbindelsen et godt eksempel på. Her har man i hele landet holdt informationsmøder med erhvervslivet for at diskutere, hvordan såvel små som store entreprenører bliver en del af det store byggearbejde, som kommer til at skabe arbejdspladser i tusindvis. Der har også været både borgermøder og debatmøder lokalt.”

Mange store projekter er sat i gang på baggrund af et meget bredt politisk flertal. Hvordan vil du bruge denne brede opbakning?
”Det er altid gavnligt, når vi kan tackle morgendagens udfordringer på tværs af partierne. Og inden for transportområdet har vi en tradition for at lave brede forlig, som er med til at sikre robusthed. Store infrastrukturprojekter strækker sig ofte over rigtig mange år og nogle gange årtier. Derfor er det afgørende, at vi på tværs af partierne kan finde et fælles fodslag, så et projekt ikke skal stå og falde med regeringens farvesammensætning.
Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i Femern Bælt-forbindelsen, så bliver den en milepæl på lige fod med Storebælts- og Øresundsforbindelsen og en dynamisk vækstmotor for Danmark og Nordeuropa rigtig mange år ud i fremtiden. Derfor er det en styrke for projektets holdbarhed, at et bredt flertal bakker op.”

Hvad er god transportpolitik for dig?
”Det handler om at turde have visioner og ambitioner på vegne af danskerne. Og have modet til at gøre dem til virkelighed. Det er Togfonden DK et levende eksempel på, en ambitiøs og historisk investering, som giver store rejsetidsbesparelser overalt i landet. Det samme gælder Femern Bælt-forbindelsen, en lynhurtig forbindelse til Tyskland og en direkte korridor til Nordeuropa. Den skaber helt nye muligheder for varig vækst, lokal og national udvikling samt nye arbejdspladser. ”

Der bliver talt meget om produktion, mobilitet og vækst i forbindelse med fremtidens infrastruktur. Hvilke fokuspunkter har regeringen?
”En god mobilitet med sammenhængende kollektiv trafik er helt fundamental for at styrke fællesskabet og velfærdssamfundet. Samtidig er det essentielt for produktions-Danmark, at vi har gode vejforbindelser, der skaber vækst og arbejdspladser. Og med gode cykelforhold kan vi både bidrage til at begrænse trængslen på vejene, reducere miljøpåvirkningen og styrke folkesundheden. Helheden i arbejdet optager mig.
Selvfølgelig er det yderst relevant at beskrive projekter som Togfonden DK og Femern-forbindelsen med udgangspunkt i mobilitet, produktivitet og vækst, men helt grundlæggende handler det om at få skabt forbedringer, der kan mærkes i danskernes hverdag. Det handler om mere tid til pendleren, drømmejobbet til den jobsøgende og de rigtige forudsætninger for vækst-iværksætteren.”

Hvilke visioner har du og regeringen for dansk infrastruktur i fremtiden?
”Helt grundlæggende skal vi investere i de projekter, som giver mening og har størst værdi. Projekter, hvor samfundsøkonomien er god, og hvor vi sort på hvidt kan se, at samfundet på sigt tjener penge. Samtidig skal vi også huske på, at transportpolitikken yder et væsentligt bidrag til at skabe et stærkt Danmark med et stærkt fællesskab.
Når vi laver en hurtigere forbindelse mellem landsdelene, er det ikke bare, fordi en timemodel lyder godt, men fordi den gør os mere dynamiske og mobile og knytter os tættere sammen. Og når vi bygger Femern-forbindelsen, så er det ikke kun for at få verdens længste sænketunnel at vise frem men for at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling. Vi vil heller ikke kun have flere danskere op på cyklen, fordi det er sjovt at cykle, men fordi vi skal tage et fælles ansvar for at bekæmpe trængslen, reducere miljøbelastningen og styrke folkesundheden. Den positive effekt af en god og stærk infrastruktur breder sig som ringe i vandet.”


Folketingets trafikordførere om politiske visioner og fremtiden

Enhedslisten: Udvidelse af den kollektive transport
”Vi arbejder overordnet på at udvide og styrke den kollektive transport, og det går ret godt”, slår Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested fast.
”I den seneste tid har vi blandt andet været med til at sikre letbaner i alle større byer og en sammenhængende letbane i hovedstadsområdet. Lige nu handler det om den nye DSB-kontrakt, som træder i kraft i januar 2015. Her er vores fokus også at styrke jernbanen så meget som muligt.”
Radikale Venstre: Mobilitet giver innovation og udvikling
”Mobilitet er forudsætningen for at tjene penge, og det kræver forskellige løsninger i forskellige dele af landet”, siger transport­ordfører Andreas Steenberg (R).
”I de større byer handler det om bedre kollektiv trafik. Vi har allerede investeret historisk mange penge i blandt andet letbaner og vil arbejde videre på at få et tidssvarende jernbanenet. Når vi kommer ud i landdistrikterne, kan den kollektive trafik ikke løfte opgaven, så her vil vi gerne have flere 2+1veje med ét overhalingsspor til begge kørselsretninger og 90 km hastighedsbegrænsning. Her får vi rigtig meget for pengene.”
Dansk Folkeparti: Vækst afhænger af god infrastruktur
”Vores vision er kort sagt at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur, så vi ikke holder i kø”, fortæller transportordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.
”Vi er med i alle eksisterende transportforlig og har stort fokus på både at udvikle togdriften via elektrificering, nyt materiel og øget konkurrence på jernbaneområdet. Samtidig er en nødvendig udvidelse af motorvejsnettet også vigtig for os via for eksempel en Kattegat-forbindelse eller Hærvejsmotorvejen i det midtjyske. Der er blevet grinet meget af den nordjyske motorvej, men den har betydet rigtig meget vækst for byer som Hirtshals og Frederikshavn.”
Det Konservative Folkeparti: Bedre fremkommelighed på vejene
”Mens regeringen har satset meget på togtrafik og skinner, vil vi gerne prioritere landevej og asfalt”, slår den konservative transportordfører Mike Legarth fast.
”Derfor må vi snarest muligt i gang med at tale Hærvejsmotorvej i det midtjyske og bygge nye motorveje, så vi kan fjerne flaskehalsene omkring de store byer og sikre arbejdskraftens bevægelighed og sammenhængskraften både indenlands og til nabolandene. Men vi ser også et akut behov for dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg, både for passagerer og gods, ligesom vi for at sikre høj service hos DSB vil lave en helhedsplan, som konkurrenceudsætter togdriften.”
Venstre: Det er vejenes tur
”Den kollektive trafik er allerede blevet styrket, så nu har vi fokus på at fremtidssikre de primære transportkorridorer i Danmark”, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).
”Femern-korridoren er godt i gang, men korridoren mod nord halter. De østjyske motorveje sander til, og snart bliver Vejlefjordbroen en flaskehals. Vi arbejder på en helhedsplan med en tredje Limfjordsforbindelse, en parallel jysk motorvej og en udvidelse af motorvejen mellem Århus og Skanderborg. Vi vil udvide den fynske motorvej og lave en fast Kattegat-forbindelse, hvis det er økonomisk bæredygtigt, og så skal erhvervslivet og udviklingen rundt i landet styrkes via 2+1veje.”
Socialistisk Folkeparti: Mobilitet via velfungerende jernbaner
”Det helt centrale for os i de næste år er at udvikle jernbanedriften, så den fungerer godt over hele landet”, oplyser SF’s transportordfører Anne Baastrup.
”Vi skal hele vejen rundt omkring nyt materiel, udnyttelse af ny teknologi og udvidelser, så den kollektive trafik bliver et reelt alternativ. Vi skal også have mere gods på jernbanen i stedet for på vejene. Og nu, hvor der kommer letbaner i alle de større byer, vil jeg gerne opfordre til, at vi lægger fordomme og ideologier på hylden og samarbejder om at få mindre trafik ind til byerne. Det kan være ved for eksempel at anlægge rastepladser og udvikle apps, som letter samkørsel, og ved at trykke den enkelte bilist på pengepungen, så det bliver lettere at vælge den rigtige løsning.”
Liberal Alliance: Trængslen på vejene skal væk
”Der er allerede gjort meget for den kollektive trafik, så derfor har vi fokus på vejtrafikken på tværs af landet og til vores nabolande,” slår transportordfører Villum Christensen (LA) fast.
”Af større projekter er vi optaget af at give Femern-forbindelsen luft under vingerne og finde en løsning på udfordringerne omkring Hærvejsmotorvejen. Vi har jo set blandt andet med Øresundsbroen, at det er en god vækstdriver, når store metropoler og nabolande hænger sammen. Og så er vi engageret i et lokalt sjællandsk projekt, hvor borgmestrene fra alle sjællandske kommuner er enige om, at det er vigtigt at bakke Femern-forbindelsen op med en sjællandsk tværforbindelse, så trafikken også kan komme på tværs af Sjælland uden problemer.”

Der er lukket for kommentarer.