Letbaner har stor effekt
på byudviklingen

Tekst: Jess Ulrik Verge

Aarhus Letbane Odense letbane Den københavnske letbane


Danmarks fire største byer skal have letbaner, og alle projekter bæres af troen på ‘skinneeffekten’, som ifølge europæiske erfaringer og undersøgelser viser sig ved rettidighed, stabilitet, vækst og byudvikling.

I 2017 ruller den første letbane afsted i Aarhus, og tre mere kommer til i København, Odense og Aalborg.
I alle fire byer er BRT (Bus Rapid Transfer) blevet vraget til fordel for skinner. Og i alle fire byer finder man samme delargument: Skinner bliver liggende i mange år, hvilket giver sikkerhed for investorerne og kontrol med byudviklingen.
Beslutningen hviler bl.a. på erfaringer fra en række europæiske byer, hvor letbaner har været en del af bybilledet i mange år.

Aarhus Letbanes direktør Claus Rehfeld Moshøj. Foto: Jens Hasse/Chili

Aarhus Letbanes direktør Claus Rehfeld Moshøj. Foto: Jens Hasse/Chili

En vigtig brik
Direktøren for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, ser letbanen som en vigtig brik i udviklingen af Østjyllands urbane region.
“Fortætning af befolkninger i stadig større byområder er en global megatrend. Vi ser den også i Danmark, men på grund af vores beskedne størrelse bliver der nok kun plads til to store fortætninger, nemlig København og Århus. Det er i dette perspektiv, man skal se Aarhus Letbane,” siger Claus Rehfeld Moshøj.
Første etape er 12 km bybane, der kobles på nærbanerne til Grenå og Odder. Senere forgreninger vil knytte de vestlige forstæder tættere til Århus.
En ny bydel i Randers Syd vil kunne komme inden for 30 minutters transporttid ved at blive forbundet med jernbanen via Hadsten Station.
Også Silkeborg kan komme i bynær forbindelse med den jyske hovedstad, når en ny fjernbane skærer et hjørne af via Hovedgård frem mod 2030. Det vil nemlig give mulighed for en slags S-togs-drift på banen mellem Aarhus og Silkeborg.
“Tværgående forbindelser mellem omegnsbyerne vil komme efterfølgende i takt med, at området fortættes til én stor urban region. Mit gæt er, at det om 25 år vil ligne hovedstadsområdet i dag,” siger Claus Rehfeld Moshøj.

Mogens Hagelskær, chef for Odense Letbane.

Mogens Hagelskær, chef for Odense Letbane.

Fra stor by til storby
I Odense ventes letbanen taget i drift i midten af 2020. Arbejdet kommer for alvor i gang, når udbuds- og kontraktfasen er slut ultimo 2016.
“En letbane i sig selv er ikke et mål for Odense. Den er et af midlerne til at opnå den vækst, som skal udvikle Odense fra stor dansk by til at blive en dansk storby,” siger chefen for letbanen Mogens Hagelskær.
Han ser de kommende letbanestationer i en vigtig rolle:
“Fra udlandet kan vi se, at inden for 400 meter fra stationerne opstår der koncentrationer af mindre erhvervsdrivende og inden for 800 meter en fortætning med højhuse og større komplekser. Dette er i øvrigt med til at understøtte landspolitiske ønsker om, at 70 procent af byudvikling og -vækst skal ske inden for bygrænserne.”

Projektchef for Aalborg Letbane Jesper Schultz.

Projektchef for Aalborg Letbane Jesper Schultz.

Gang i udviklingen
I Aalborg ventes letbanen at være i drift i midten af 2021.
“I forhold til BRT er det jo letbanens ufleksibilitet, der er dens store styrke. Når først skinnerne ligger i jorden, bliver de liggende i mange år, og derfor er de i stand til at tiltrække en byudvikling, der er større, end hvis det var en busrute,” siger projektleder Jesper Schultz.
I slutningen af 2014 fik Aalborg 800 millioner kroner af staten til projektet, og regionen vil støtte med et endnu ukendt beløb.

Nye rejsemønstre
I Hovedstadsområdet skal letbanen på Ring 3 gå drift i 2021. Her arbejdes der lige nu på VVM-redegørelse og et såkaldt dispositionsforslag, som er et led i den nærmere detaljering af projektet frem mod et udbudsgrundlag.
“Det er et af Skandinaviens største letbaneprojekter. En af de store udfordringer bliver, at bygge letbanen samtidig med, at trafikken skal afvikles på Ring 3. Der bliver omstigning til seks S-togs-stationer og nem adgang til Herlev og Glostrup Hospitaler. Med letbanen vil vi komme til at se helt nye rejsemønstre og nye trafikknudepunkter i hovedstadsområdet,” siger Nina Kampmann, der er chef for analyse og udbud.
Udbuddet af anlægsarbejderne indledes med prækvalifikation i 2015.
Og selv om der endnu er et år til, at anlægsloven forventes vedtaget, har lokale politikere og investorer uafhængigt af selskabet bag letbanen allerede givet luft for deres ønsker.
F.eks. vil Lyngby-Taarbæk Kommune gerne kunne udnytte, at banen føres langs med Helsingørmotorvejen forbi DTU og har derfor bragt i forslag, at der udlægges arealer til boliger og erhverv i et omfang, der summer op i 5-6 milliarder kr. over de næste 10 år.

Der er lukket for kommentarer.